DM i strip

DM i strip

Strip Danmark har ofte været med inde over når der skulle arrangeres DM i strip – både som medarrangør og som rådgivende konsulent.
Så langt tilbage som 2005 og 2006 var Strip Danmark også medarrangør af DM i strip. Dengang stod Mikkel Nissen for Strip Danmark – og i modstrid med traditionerne valgte Mikkel at afholde DM strip i Århus frem for København. Nærmere bestemt på M/F Broen.
Vinderne blev dengang…


DM i strip 2006 arrangeret af Strip Danmark:

Kvindernes: Miss ChaCha

Mændenes: Daniel


DM i strip 2005 arrangeret af Strip Danmark:

Kvindernes: Miss ChaCha

Mændenes: Alex the Great


Strip Danmark stoppede med at arrangere DM i strip efter DM 2006 – og bortset fra et kvindernes DM i strip 2009 i forbindelse med sexmessen i KB Hallen – som også blev vundet af Miss ChaCha – blev stafetten ikke samlet op før 2011 hvor Jessica Sky arrangerede DM i strip 2011 i Amager Bio og gentog successen i 2012.


Vinderne DM i strip 2011 var:

Kvindernes: Miss Lindsay

Mændenes: Alex the Great


Vinderne DM i strip 2012 var:

Kvindernes: Miss ChaCha

Mændenes: Alex the Great

Tiden før Strip Danmark stod som arrangør af DM i strip, var det Scandinavien Showcenter der stod for at arrangere DM i strip. Herunder kan du se vinderne fra den periode:


DM i strip Kvindernes Mændenes
2004 Desiree Alex the Great
2003 Mille Alex the Great
2002 Mille Alex the Great
2001 Jeanie Alex the Great
2000 Destiny Tino
1999 Tez Tino
1998 Maria Mr. Blond
1997 Simone Mr. Blond
1996 Tina Simonia Jaspar
1995 Pia Kinky Kasper
1994 Jeanette Kinky Kasper
1993 Jeanette Kim the Monster
1992 Mona Kaless Kim the Monster
1991 Barbara Kim the Monster
1990 Barbara Kim the Monster
1989 Bettina
1988 Stella
1987 Charlie
1986 Barbara

Reglerne for DM i strip

Hvilke regler der skal være gældende og hvilke kriterier dommerne skal dømme ud fra, har altid været genstand for diskussion i forbindelse med DM i strip.
Et af de helt store stridspunkter har været omfanget af show effekter i strip showet. Ofte har vinderne af DM strip benyttet dyre prangende kostumer, scenografiske effekter som brusekabiner, badekar, bål og storslået festfyrværkeri.
Kritikere peger på at disse show effekter fjerner fokus fra det som ’striptease’ egentlig handler om – nemlig stripperens evne til at vække erotiske fantasier hos publikum.
Et andet stridspunkt har omhandlet stripperens evner som danser – hvor stor en rolle spiller selve dansen i et stripshow? Og hvornår går showet fra at være et strip show til et danse show?
Det som historien viser er, at både da Scandinavien Showcenter og Strip Danmark stod som arrangører af DM i strip, lå det primære fokus på selve showet – og på afklædningen (strip).
Så længe der strippes tøj af, er der tale om et ’strip show’. Show effekter gav et flottere helhedsindtryk, og blev altid belønnet af dommerne. De erotiske elementer vægtede sjældent ligeså højt som de scenografiske, uden dog at være irrelevante for helhedsindtrykket. Det samme gjaldt dansetrinnene – flot dans prægede helhedsindtrykket, men uden at være udslagsgivende.
De to seneste DM i strip arrangeret af Jessica Sky, har vist samme tendens. Men om tendensen vil fortsætte uforandret, må uvilkårligt kædes sammen med spørgsmålet om hvilken platform dansk strip har tænkt sig at indtage i showbizz sammenhæng…


Strip branchen under pres

Når vi taler showbizz i en større sammenhæng, kan vi konstatere at strip branchen ikke længere har monopol på ’strip’. Man ser oftere og oftere ’strip’ indgå som element i shows der ikke umiddelbart har noget med ’striptease’ at gøre:


Koncerter og musik shows


Danse show


Konkurrencer i fitness og bodybuilding


Teater og skuespil


Man kan formulere det således, at strip branchen er under pres fra en række andre brancher – og egentlig er i en situation hvor den må genopfinde sig selv. Og i et forsøg på at genopfinde sig selv, kunne det være relevant at vende tilbage til gamle ’striptease’ dyder som ‘erotisk gennemslagskraft’…

bliv stripper

Pin It on Pinterest