Menu



Handels- og Bookingbetingelser

Gældende betingelser ved private arrangementer

Strip Danmark drives af Show Danmark ApS.
I det følgende vil betegnelsen ‘Strip Danmark’ blive benyttet. Endvidere dækker termer som ‘vi’ og ‘vores’ også over ‘Show Danmark ApS’.

VILKÅR

For at bestille strip og/eller event hos Strip Danmark, skal du være minimum 18 år.
Når du bestiller strip og/eller event hos Strip Danmark erklærer du dig indforstået med, at du agerer på vegne af alle tilstedeværende ved det arrangement du bestiller strip/event til.

OMFANG

Du erklærer dig indforstået med, at Strip Danmark alene er formidler af aftalen mellem dig og artisten, og at Strip Danmark således ikke kan gøres ansvarlig for den del af aftalen som henhører under artisten.
Du erklærer samtidig, som arrangør for arrangementet, at tage det fulde ansvar for din del af aftalen.
Se dit ansvar som arrangør for et vellykket arrangement.

BOOKING

En booking er først gældende når Strip Danmark har modtaget det fulde bookinggebyr.
Strip Danmark håndterer ikke bookingen før det fulde bookinggebyr er modtaget.
Strip Danmark håndterer almindeligvis din booking inden for 24 timer, men afvigelser kan forekomme.
Booker du akut – dvs. til samme dag/aften – vil vi håndtere din booking endnu hurtigere.
Vi håndterer kun bookinger indenfor vores åbningstid.
Når vi har håndteret din booking, vil du modtage en skriftlig bekræftelse på din booking, hvori det vil fremgå hvor meget du skal afregne med artisten.

BOOKINGGEBYR

Bookinggebyret opkræves i forbindelse med din booking, når du benytter vores online booking.
Booker du telefonisk, vil vi tilsende dig en opkrævning på bookinggebyret.
Bookinggebyret er inkluderet i de oplyste priser på stripdanmark.dk men udgør følgende værdier:

Bookinggebyr ved online booking: kr. 400,-
Bookinggebyr ved telefonisk booking: kr. 500,-
Bookinggebyr ved ‘først i køen booking’: kr. 500,-

Bookinggebyr beregnes pr. booket artist.
Bemærk i øvrigt at det kun er bookinggebyret du afregner med os. Artistens honorar afregner du direkte med artisten, når du booker som privat.
For overskuelighedens skyld er vores bookinggebyr lagt sammen med artistens honorar i de på hjemmesiden angivne priser.
Eventuelle uoverensstemmelser omkring artistens honorar, er et mellemværende kunde og artist imellem. Strip Danmark er alene ansvarlig for bookinggebyret, og herunder at yde kunden en kvittering for dette.
Strip Danmark kan således heller aldrig godtgøre kunden mere end det bookinggebyr som kunden har indbetalt, i en given situation hvor godtgørelse måtte være berettiget.

Bookinggebyret dækker vores håndtering og administration af din booking, og tilbagebetales ikke i det tilfælde at du fortryder din booking.
Bookinggebyret tilbagebetales alene dersom vi ikke kan levere en artist til ønskede tidspunkt og gældende tidsramme.

ONLINE BOOKING

Booker du udenfor vores åbningstid, vil din booking først blive håndteret når vi åbner.
Booker du akut, udenfor vores åbningstid, er der risiko for at din booking ikke håndteres i tide.
I det tilfælde at du booker akut udenfor vores åbningstid, og vi således ikke når at håndtere din booking i tide, vil det indbetalte bookinggebyr minus et administrationsgebyr på 10 procent blive tilbageført til dig.

BOOKING ØNSKER

På stripdanmark.dk giver vi dig mulighed for at vælge mellem forskellige artister og forskellige typer show og kostumer.
Da artister såvel som deres show og kostumer er helt unikke, er vi i sagens natur afhængige af artisten for at kunne imødekomme dit ønske. Vi vil i videst mulige omfang imødekomme dine booking ønsker, men såfremt en ønsket artist ikke ser sig i stand til at indgå i en aftale om booking, forbeholder vi os retten til at sende en anden artist inden for den ønskede tidsramme. Vores fokus er, at du får et festligt indslag til den begivenhed du står som arrangør for.
Således vil det heller ikke altid være muligt at imødekomme ønske om specifikt show, og vi forbeholder os ligeledes retten til at ændre en booking fra fx ‘stripshow og 30 minutters topløs servering’ til blot ‘stripshow’.
Dog vil vi aldrig ‘opgradere’ til en dyrere type show end den oprindeligt bookede, medmindre vi har modtaget dit samtykke herom.

FORTRYDELSESRET

I henhold til Lov om visse forbrugeraftaler § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2 nr. 2a er underholdning i forbindelse med begivenheder, aftalt til en bestemt dato, ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Du kan læse mere om fortrydelsesretten og undtagelser hertil på Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk.

AFBESTILLING

Frem til 24 timer før bookede tid for artistens ankomst til arrangementet, kan du afbooke, uden artisten kan gøre krav på betaling.

Er der mindre end 24 timer til den bookede tid for artistens ankomst til arrangementet, er du umiddelbart forpligtet til at betale artisten dennes fulde honorar.

Skulle der indtræffe noget som forhindrer arrangementets afvikling, anbefaler vi, at du kontakter os med det samme, uanset om der er mere eller mindre end 24 timer til arrangementet.

Bemærk at så snart du har indbetalt bookinggebyret, er bookingen bindende – og bookinggebyret ikke refunderbart.

AFLYSNING

Sygdom, og lignende omstændigheder, kan gøre at artisten tvinges til at aflyse sin show/deltagelse til arrangementet. Strip Danmark vil i så fald øjeblikkeligt finde en substitut i bedst mulige overensstemmelse med den oprindelige aftale, således at arrangementet fortsat kan gennemføres. Vi holder selvfølgelig dig orienteret om alle ændringer i aftalen.

Hvis det ikke lykkes os at finde en substitut, således at arrangementet fortsat kan gennemføres, vil det fulde bookinggebyr blive krediteret og tilbagebetalt.

Artisten kan nægte at optræde hvis arrangøren ikke opfylder gældende rammer for afvikling af show.
Se hvilke rammer der gælder.

Hvis artisten er mødt frem, men bliver forhindret i at udføre sit show pga. arrangørens forsømmelse af gældende rammer for afvikling af show, er arrangøren fortsat forpligtet til at udbetale fuldt honorar til artisten.

VALG AF ARTIST

Vi forbeholder os retten at sende en alternativ artist til den ønskede.
Vi vil så vidt muligt tilstræbe at imødekomme dit valg af artist, men alt afhængig af artistens whereabouts, kan vi ikke garantere altid at kunne imødekomme dit ønske.

FORCE MAJEURE

Der gælder almindelige forbehold for force majeur. Skulle uheldet være ude og artisten fx kører galt i sin bil på vejen, vil vi øjeblikkeligt iværksætte en plan B og så vidt mulig omdirigere en anden artist fra vores omfattende bagkatalog, så arrangementet alligevel kan gennemføres – tættest mulig på oprindelig tidsplan.
Gør omstændighederne det umuligt at få en ny artist frem, vil det fulde bookinggebyr blive krediteret og tilbagebetalt.

REKLAMATION

Har du klager eller reklamationer, bedes du maile til os på adressen: stripdanmark.dk@gmail.com
Umiddelbart er det kun klager og reklamationer som omhandler vores håndtering af din booking, vi har mulighed for at behandle direkte.

Klager og reklamationer som omhandler den bookede artist, og/eller artistens show, er som udgangspunkt et forhold mellem kunde og artist. Vi indtager samme rolle i forbindelse med klager og reklamationer som vi gør i forbindelse med selve bookingen, nemlig som formidler af aftale kunde og artist imellem.
Hvis du vil klage over den måde vi har håndteret din booking på, skal du præcisere hvilken booking det drejer sig om ved at oplyse følgende:

  1. Hvilken dato bookingen blev gennemført
  2. I hvilket navn bookingen er gennemført
  3. Datoen for arrangementets afvikling
  4. Arrangementets postadresse

Endvidere skal du gøre rede for hvad din klage går på. For at behandle din klage skal vi også bruge dit navn og kontaktoplysninger.

Klager kan også indgives til Forbrugerklagenævnet via www.forbrug.dk.

Du har endvidere mulighed for at få din klage behandlet gennem EU´s Online klagesystem ‘ODR Online Dispute Resolution’, som du finder på dette link: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

FORBEHOLD

Vi tager forbehold for trykfejl og for at vores strippere/eventpiger/fyrer agerer som selvstændige artister, og at Strip Danmark ikke kan gøres ansvarlig i forhold til en artists selvstændige og uforudsete programændring.

PERSONDATAPOLITIK

Stripdanmark.dk er et SSL-certificeret website, hvilket betyder at de oplysninger du angiver, går via en krypteringsprotokol og dermed er utilgængelige for tredjepart.
Vi bruger udelukkende dine oplysninger til at håndtere din booking og til at sikre dig den bedst mulige service.
Ud over de kontaktoplysninger som artisten nødvendigvis må udstyres med, for at fuldføre bookingen, bliver dine oplysninger hverken videregivet eller solgt til tredjepart.

COOKIES

Stripdanmark.dk anvender cookies, som er en tekstfil der gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende. Formålet med cookies er at huske præferencer og føre statistik over besøgende. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som fx virus.

Ved at benytte stripdanmark.dk accepterer du brugen af cookies.

Cookies husker din navigation på stripdanmark.dk og forbedrer brugeroplevelsen ved fx at huske valg i bokse og lignende. Intet af denne indsamlede information kan identificere dig personligt.

Cookies fra Google Analytics samler statistik om trafik til og fra stripdanmark.dk og kun i begrænset omfang kan disse data identificere dig som bruger. Strip Danmark gør ikke brug af disse data i forhold til den enkelte bruger.

FRAVALG AF COOKIES

Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout

Du kan fravælge cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvordan du ændrer indstillingerne, afhænger af, hvilken browser du anvender.

Vælger du at indstille din browser til at fravælge cookies, kan der være funktioner på stripdanmark.dk som ophører med at fungere, og din brugeroplevelse kan forringes.

Hvis du tidligere har accepteret cookies, kan disse også slettes. Det gør du ligeledes i indstillingerne af din browser.

 

Kundeanmeldelse Green Stars PNG

Thomas Christensen 21. sep. 2018

Bookede hos bemeldte bureau. Alt klappede fra start til slut! Fik hurtigt svar, fik bekræftelse på bookingen og showet var verdensklasse!

Five Star Trustpilot Badge

Vicki Søndergaard 20. sep. 2020

Super god service. Vi fik et super professionelt show. Kan varmt anbefales!

Five Star FB Trans Badge

Josephine Sørensen 18. dec. 2019

Verdensklasse firma – Professionel og hurtig service!
Strip Danmark skal have kæmpe ros for deres professionelle og altid gode service.

Udvalget gør det

Vi har et stort udvalg af professionelle artister, som kan bookes til mangt og meget.
Lej artister til underholdende indslag fx i forbindelse med en polterabend.
En stripper er oplagt, og kan bookes lokalt fx i København eller Århus eller Odense eller Aalborg.
Eller mere overordnet i Jylland eller på Fyn eller Sjælland.
Ved at vælge en artist i ‘lokal området’ sparer du på kørslen, og får underholdning til bedst mulige pris.

Bredt repertoire

I vores katalog over artister finder du morgenbollefyre, eventpiger og strippere.
Vores artister har et bredt repertoire, og omfatter services så som lapdance, mandestrip, dobbeltshow, dildo show, topløs servering, bodypaint, bodytequila og meget mere.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring vores forskellige services, og eventuelle specielle ønsker.
Booking klares nemmest via vores online booking system, men kan du ikke lige finde det du har i tankerne, så ring eller skriv til os.